Østfyn

Frørup ligger 10 km uden for Nyborg mod Svendborg, og er en lille hyggelig landsby. Prøv at gå en tur ned til Regisse Kilde, som er en historisk kilde hvor folk har valfartet til i flere hundrede år, fordi man mente at kilden havde helbredende kraft. 

Der er gode cykel- og vandreruter i området, cykelrute 50 lige ved døren. Vi bor kun 5 km fra nærmeste offentlige strand, Kongshøj Strand, som også betegnes som én af de dejligste i Danmark. 

I Frørup by er der et naturområde med sansegynge. Også en legeplads for de helt små. Kongshøj og Taarup Strand ligger 6 km væk. I Nyborg kan man besøge et stort strandområde med legeplads, geder og kaningård. I finder vej sådan her: http://www.naturlegepladser.dk/fyn/strandvaenget-nyborg/

Der er mange spændende aktiviteter i Nyborg, find dem her: http://www.visitnyborg.dk/fyn/begivenheder-og-arrangementer  

 

 

 

Strande

-Tættets ligger Kongshøj Strand. Lidt længere væk ligger den idyliske by Lundeborg, som har et rigt havneliv og en skøn strand. 

 

Lundeborg.JPG

Kulturelle oplevelser

Vi ligger i lidt af et smørhul med kulturrelle attraktioner indenfor en radius af 30 km. F.eks. Egeskov Slot, Naturama i Svendborg, H.C. Andersens hus i Odense, Odense Zoo, Nyborg Slot, Vikingemusseet i Ladby, Fjord- og Bælt Centeret i Kerteminde, for at nævne nogen få.

Kommer I langvejs fra, ligger vi fint ved Storebæltsbroen, og I kan overnatte på Kildegaarden, på vejen til eller fra andre destinationer som fx. Legoland.

 

Egeskov Slot.jpg

Lokale Fødevarer

I området ligger der flere lokale fødevareproducenter fx Refsvindinge Bryggeri, hvor der også er et udsalg. Der er lavet en fynsk ølrute og en fynsk chokoladerute, hvor man kan besøge de forskellige producenter.