Værtinden på Kildegaarden hedder Lene

I maj 2014 åbnede Kildegaarden Bed & Breakfast. Gæsterne der besøger Kildegaarden kan nyde roen og livet på landet. De kan få alle måltider på bestilling og bare slappe af mens de nyder deres ferie.

Udover b&b driver jeg også en cateringvirksomhed med et tilhørende selskabslokale med plads til 26 spisende gæster. Lokalet bruges bl.a. til bespisning af bondegårdsgæster om sommeren og til forskellige arrangementer om vinteren.

Jeg er uddannet kok og indenfor sundhed og ernæring. Derfor har jeg meget fokus på råvarerne. I haven dyrkes mange af de grøntsager der indgår i menuerne. Ellers købes råvarerne lokalt og fra egnens producenter.

Jeg glæder mig til at byde endnu flere gæster velkommen og forkæle dem med god mad og gode oplevelser her på Kildegaarden.

De bedste hilsener

Lene Østerlid

Hjemmeside